Hvad din kat prøver at fortælle dig
Kan du høre mig?
En kats ører er fantastisk bevægelige. De kan bevæge sig i stort set alle retninger. Derfor fortæller en kats ører lige så meget som en hunds hale. Når din kat er rolig og ikke i forsvarsposition, vender ørerne fremad og en anelse udad. Jo mere angst din kat er, desto mere vender ørerne bagud og ligger ned. Og hvad så hvis det ene øre ligger ned, og det andet er rejst? Det er bare den gråstribede, der overvejer sit næste træk.
Lad være med at kigge mig i øjnene
Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan katte gerne tiltrækkes af den person i lokalet, som ikke er en katteperson? Den person, der ikke kigger katten i øjnene? Det er, fordi i kattens verden kan øjenkontakt være udtryk for en konfrontation. Så hvis en kat ser ud, som om den nedstirrer dig, er det måske en god ide at kigge væk. Pupillerne kan også fortælle rigtig meget om den gråstribedes humør. Udvidede pupiller kan være udtryk for alt lige fra begejstring til frygt, og små pupiller kan betyde, at hun er ophidset eller irriteret (eller bare sidder i strålende solskin!).
Halens historie
Bare fordi ørerne kan fortælle meget om en kats humør, betyder det ikke, at halen er uvæsentlig. En sitrende hale betyder, at katten er glad for at se dig, mens en hale mellem benene er tegn på underdanighed. Hvis din kats hale peger direkte i vejret, har du en glad kat. Og hvis hårene på halen rejser sig, skal du passe på, for så er din kat vred.
Kropssprogets betydning
"Vi har alle set, hvor individuelle og forskellige katte kan være. Nogle katte er naturligt sky og kan være længe om at vænne sig til nye mennesker og ting. Hvis du har en kat, der ikke er social af væsen, kan blot det at have gæster til middag være lettere traumatisk, især hvis der også er små børn, som ikke ved, hvordan en kat skal behandles. I disse situationer er det måske bedst bare at holde katten inde på et værelse, fordi den nok alligevel vil ende derinde. Og så slipper du også for, at den først forsvinder ind på værelset, efter at den er blevet trukket i halen af en treårig, eller fordi en højrøstet gæst fyrer et tordenskrald af en latter af."
Mange gode grunde til at gemme sig
"Hvor mange gange har du set en kat sidde og trykke sig mod jorden med strittende pels, så den ser meget større ud, end den i virkeligheden er? Det betyder, at din kat er bange og i aggressivt humør, i modsætning til en kat, som er underdanig, og som forsøger at gøre sig mindre og virke mindre truende. Katten kan oven i købet finde på at lægge sig ned på siden for at vise, at den er i muntert og venligt humør. Men i modsætning til hunde kan en kat, der er rullet om ryggen, godt være ophidset alligevel. Det er ikke nødvendigvis, fordi katten vil slås, men hvis den provokeres, kan den godt finde på at angribe med kløerne. Ovenstående er blot nogle få eksempler på de mange og nogle gange underfundige måder, som katte kan give udtryk for deres humør på. Ved at forstå din kat bedre kan det også hjælpe med at undgå uønsket adfærd, som f.eks. hvæsning af kløer på møblerne og aggressiv opførsel. Det kan tage et stykke tid, inden du helt forstår, hvad din kat forsøger at fortælle dig, men når du gør, bliver det sjovere for jer begge."