Små mavser
Tip til fodring af hvalpe af små racer
Små hunde har gerne et højere stofskifte end større hunde, så de har brug for hvalpefoder udviklet specielt til dem. "Foderprodukter til små hunderacer er udviklet til at give din hund den rette balance af næringsstoffer", fortæller Debra Eldredge, DVM, dyrlæge i staten New York og medforfatter af "The Dog Owner's Home Veterinary Handbook" (Howell House). Her er, hvad du har brug for at vide om hundefodring, når din vovse er en lille hunderace.
Individuelt tilpasset. Retningslinjerne på pakken er et godt udgangspunkt, fortsætter Debra Eldredge, men man er nødt til at tilpasse fodringen individuelt til sin hund. I hendes familie har de f.eks. tre hunde, der vejer nogenlunde det samme. Men den ene får dobbelt så meget foder som de to andre, og alligevel er den tynd. "Den forbrænder bare det hele", fortæller Debra Eldredge. Din hunds race og aktivitetsniveau påvirker, hvor meget foder den har brug for.
Tilstrækkelige kalorier. Hvalpe af små racer, især de allermindste, er tilbøjelige til at lide af hypoglykæmi (lavt blodsukker). For at holde bloksukkeret oppe kan det være nødvendigt at fodre hunden oftere og at give den flere kalorier, siger Debra Eldredge.
Styr på foderhyppigheden. Hvalpe af små racer vokser hurtigt, og i løbet af det første halve år har de brug for at spise mere og hyppigere, typisk 3-4 gange om dagen. Efter et halvt år er 2 måltider om dage normalt tilstrækkeligt. Når din hund bliver ældre og mindre aktiv, ændrer dens ernæringsbehov sig, og den skal eventuelt have et produkt beregnet til modne hunde. Det nye foder indeholder typisk mere protein og færre kalorier.
Valg af den rette foderstørrelse. Små hunde har en mindre mund og mindre tænder, så deres foder har typisk en mindre størrelse, så det er nemmere for dem at tygge og sluge.
Faste måltider. Lad ikke din hunds foder stå fremme hele dagen. Tag i stedet at fjerne det efter 10-20 minutter, udtaler Debra Eldredge. Hvis der er adgang til foder hele dagen, kan din hund måske begynde at spise af kedsomhed.
Undlad madrester. Med hundefoder får dit kæledyr afbalanceret kost. Hvis din hund får menneskeføde, kan det ødelægge denne balance. En bid kylling eller æg af og til er i orden, men det må ikke blive en daglig vane.